FORENINGEN   |   BLIV MEDLEM AF NHS   |  OM HOSTA   |   PLANTEMARKEDER   |   KONTAKT   |   HOME

 
 

Hosta nyheder 2017


Der er så småt ved at dukke navne og billeder op på nye hosta, vi kan forvente i handlen til næste år.

Og flere vil helt sikkert blive føjet til listen.

 

HOSTA NYHEDER

H. ‘Armani’ (L)

Nok en af de største hosta med røde stængler. Krydsning mellem H. ‘Maya Kingsnake’ og H. ‘Blue Wonder’ og er registreret af Danny Van Eechaute i 2015. Mørkegrønne skinnende blade med tydelige bladnerver, bølgede kanter og med røde blad- og blomsterstængler. God vækst. Blomstring i juli-august med lavendelfarvede blomster. Fertil.

‘Armani ‘kan forventes i handlen i Holland i 2017. Om den kommer til salg i Danmark, vides endnu ikke.

HOSTAFRØ  |  SÅNING  |  FORMERING  |  VIRUS I HOSTA  |  PLANTEPORTRÆTTER  |  SPØRG OM HOSTA  |  HOSTA NYHEDER

H. ‘Bellevue’ (M)

Krydsning mellem H. ‘Missouri River’ og H. ‘Dewed Steel’ og er også fra Danny Van Eechaute, registreret i 2013.
Mørkegrønne og meget skinnende blade med tydelige bladnerver, bølgede kanter og med mørkviolette blad- og blomsterstængler.

Blomstring juli-august. Fertil.

H. ‘Fired Up’ (S-M)

Sport af H. ‘Halcyon’ og er fra Mark Zilis, registreret i 2010.
Streaked hosta med blade i blågrønne og cremehvide farver.

Blomstring med lyst lavendelfarvede blomster i juli-august.

Vil komme til salg i 2017 i Holland.