FORENINGEN   |   BLIV MEDLEM AF NHS   |  OM HOSTA   |   PLANTEMARKEDER   |   KONTAKT   |   HOME

 

FRØ FRA HOSTA

HOSTAFRØ  |  SÅNING  |  FORMERING  |  VIRUS I HOSTA  |  PLANTEPORTRÆTTER  | SPØRG OM HOSTA  |  HOSTA NYHEDER

Frø af hosta - pas på!

Man kan nemt blive bidt af det!


Fra sidst på sommeren til sent på efteråret bliver hostaens frø modne. Der er desværre stor forskel på, hvornår de enkelte hosta blomstrer - og dermed også sætter frø.

Det vil hostanørder, der går op i at krydse forskellige sorter vide. Derfor vil man være nødt til at gemme pollen fra tidlige sorter, hvis de skal krydses med senere sorter.

Men man kan også bare lade bierne gøre deres - det kan der sagtens komme noget sjovt ud af.


Når en blomst er bestøvet og sætter en frøstand, skal der gå mindst 6 uger inden frøkapslen bliver høstet. Alternativt kan man lade frøkapslerne sidde til de begynder at blive brune og åbne sig.

Så er det med at være klar til at høste, ellers går der ikke lang tid, inden frøene er drysset ud!


Når frøene er lirket ud af kapslerne, lad dem tørre nogle få timer - og put dem derefter i papirsposer (selvfølgelig med navn og evt. dato på) og læg dem i køleskabet i en plastboks.


Frøene kan fint sås straks efter høst, og er man så heldig at have plads indendørs - og har kunstlys og mulighed for at holde en god temperatur, så er der mange timers fornøjelse i dette!

Ellers lad frøene blive i køleskabet til tidligt forår og så dem inden- eller udendørs.


Se også artiklen om frøsåning

Når frøkapslerne er modne, er de lette at skille ad. Man kan også lade kapslerne tørre nogle timer, så vil de – hvis de er modne – langsomt begynde at åbne sig.

Tomme frø. Man kan godt fornemme, at de er helt
flade. Tryk let med spidsen af fingeren på frøet, så
kan du mærke, at frøet er tomt.

Frø med “hale” som helt tydeligt har et fint ovalt frø i
den ene ende. Tryk forsigtigt med spidsen af fingeren
på frøet, så kan du tydeligt mærke det.

H. ‘Dancing Queen’ med masser af frøkapsler,
som er lige ved at åbne
sig og klar til høst.

De rensede og sorterede frø opbevares bedst i papirsposer eller

-kuverter. Endelig ikke plasposer. Den smule fugt der er i frøene, er
nok til at danne grobund for
skimmelsvamp.

Her er brugt en lille receptkuvert, andre igen bruger foldede kaffefiltre.