FORENINGEN   |   BLIV MEDLEM AF NHS   |  OM HOSTA   |   PLANTEMARKEDER   |   KONTAKT   |   HOME

 

SÅNING AF HOSTA

HOSTAFRØ  |  SÅNING  |  FORMERING  |  VIRUS I HOSTA  |  PLANTEPORTRÆTTER  |  SPØRG OM HOSTA  |  HOSTA NYHEDER

Frøformering af hosta - så let er det!


Start med at lave en god såjord. For at jorden ikke skal klaske sammen, blandes enten perlite eller vermiculite i såjorden (hvis den ikke er købt færdigblandet) i forholdet 2:1 eller 3:1.

Fyld såbakkerne med blandingen og stamp den let. Derefter vædes såjorden så den er fugtig, men ikke gennemvåd.

Strø hostafrøene ud på overfladen og fordel frøene, så de ikke ligger alt for tæt. Det er lettest at prikle de små planter, hvis der er lidt luft mellem frøplanterne.

Dæk frøene med tyndt lag grus, akkurat nok til at dække frøene. Gruset er med til dels at holde jorden fugtig, dels at holde frøene nede, så de ikke arbejder sig op af jorden.

Overbrus til sidst såbakken let - gerne med en mild Atamonblanding. Dette nedsætter risikoen for at der opstår alger, mug eller skimmel på overfalden, og som i værste fald bevirker råd i de små spirer.


Prikling

Når de små frøplanter har 3-4 blade, er det tid til at prikle.

Lirk planterne op af såbakken, f.eks. med en strikkepind eller lignende og brug den samme pind til at lave hullet i jorden i potten.

Størrelsen på potten er lidt en temperementsag. Jeg har prøvet at bruge de små runde 5 cm potter. Dette gør, at der er plads til mange planter, men til gengæld skal de vandes ofte og ret hurtigt pottes om. Bruger man de firkantede 8 cm bløde plastpotter, kan planterne vente lidt længere med ompotning.

De priklede frøplanter skal nu have lidt gødning. En mild blanding (halv dosis) af tomatgødning fungerer fint.


Ompotning

Som tommelfingerregel skal frøplanterne pottes om i større potter, når rødderne kommer nedenud af priklepotten. Det har dog intet hastværk, da frøplanterne er ret robuste, hvis de ellers får vand og næring nok.


Skadedyr og sygdomme

Der er altid risiko for at få inficeret sine frøplanter med alverdens skab, især når man har rigtig mange planter stående tæt sammen!

En af de værste plager er sørgemyg. Myggen er i sig selv uskadelig - bare irriterende - men dens larver kan gøre ret stor skade på helt små planter. De gnaver lystigt i de små fine rødder, og kan sagtens tage livet af små frøplanter.

Som forebyggelse kan man opsætte de gule fangplader. De er ret effektive, og kan godt holde antallet af sørgemyg nede. Men har man først fået et større “angreb”, må der andre metoder til.

Jeg har med held brugt nematoder (kan bestilles på nettet), som vandes ud over såbakker eller potter.

Når først planterne har nået en vis størrelse, kan sørgemyggenes larver ikke anrette væsentlig skade.

Der skal være luft til rødderne, og det opnås bedst ved at blande vermiculite
i såjorden i forholdet ca. 2:1.

Fyld såjorden i bakker, skåle, potter eller lign. (med drænhuller i bunden).

Tryk såjorden sammen med let hånd, f.eks. med en træklods. Overbrus jorden, så jorden er fugtig (men ikke våd).

Fordel de rensede frø jævnt ovenpå såjorden. Ikke for tæt - der skal helst være en smule luft mellem hvert frø.

Dæk frøene med et ganske tyndt lag såjord eller grus. Grus på overfladen gør, at frøene ikke arbejder sig op.

Placer såbakkerne i vandingsbakker så der kan vandes nedefra, når frøene er spiret.

For at mindske risiko for svamp og skimmel, kan man med fordel over-bruse med en mild Atamon-blanding. Ca. 1 kapselfuld til 1 liter vand.

Giv den færdige såbakke en over-brusning, så overflade og grus er fugtigt. Dette gøres dagligt.

Så er det bare at vente på, at frø-planterne bliver store nok til at blive priklet!

Frøplanter efter ompotning.